Historien

I 1983 købte Erik Thomsen Kollemorten Autoværksted.

Dengang var det en klassisk servicestation på landet med tre benzinstandere, en lille butik og et par porte til værkstedet. Sammen med en lærling tog Erik Thomsen fat på forretningen med salg af benzin og brugte biler, med butik og reparationer på værkstedet. Siden er butik og benzinsalg lukket og pladsen er nu brugt til kontor og p-plads.

Efter flere ombygninger har Kollemorten Autoværksted i dag over 300 kvm værksted, som benyttes af en stor, fast kundekreds.

I over 20 år har Erik Thomsen været i bestyrelsen for DBR–VEJLE, de 16 år som formand. På den måde har han været med til at præge udviklingen af de frie værksteder, og han har været med næsten fra starten af etableringen af værkstedskæden Din Bilpartner, som jo er et ”barn” af DBR.

Erik: ”Mine år i DBR har været lærerige og givet en masse gode bekendtskaber og oplevelser, men efter mange år har jeg sagt stop, så nu bliver der nok tid til lidt flere ture på Harleyen”.